Dansk firma sælger internetovervågning til oliediktatur

Selv om regimet i De Forenede Arabiske Emirater er kendt for at overvåge, fængsle og torturere sine kritikere, har de danske myndigheder tilladt et firma fra Nørresundby at forsyne styret med et højteknologisk system til overvågning af internettet.

Det viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, som Information har fået aktindsigt i.

Ifølge Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og ekspert i golfstaterne, er der grund til at tro, at systemet vil blive brugt til at forfølge politiske modstandere.

»Emiraterne er på overfladen meget åbne og vestligt sindede, men lige under flødeskumsoverfladen ligger der en benhård national sikkerhedspolitik. Det mindste pip imod emirerne bliver sanktioneret,« siger hun.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her skal bruges mod folk, der bliver set som en trussel mod regimets magt. Det kan både være Det Muslimske Broderskab og pro-demokratiske menneskeretsaktivister.«

Konkret viser Informations aktindsigt, at Erhvervsstyrelsen i sidste måned udstedte en eksporttilladelse til firmaet BAE Systems Applied Intelligence A/S, som giver selskabet lov til at sælge et »IP-overvågnings- og dataanalysesystem til brug for national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser« til Indenrigsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater.

Kortlægger sociale netværk

Af dokumenterne fremgår det, at BAE Systems allerede »før 31-12-2014« har leveret et sådant system til regimet, og at den nye tilladelse søges med henblik på »udvidelse, service, support, test og vedligeholdelse«.

Systemer af den type, som firmaet sælger til Emiraterne, kan blandt andet lave »udtræk af udvalgte metadata og applikationsindhold (f.eks. stemmer, videoer, beskeder, vedhæftede filer)«, og det er »specielt udviklet til« at »kortlægge en enkeltpersons eller en gruppe af menneskers sociale netværk.« Det fremgår af EU’s liste over produkter, der er omfattet af eksportkontrol.

Også menneskeretsorganisationen Amnesty International frygter, at systemet kan blive brugt til at slå ned på regimets kritikere.

»Vi er helt uforstående over for, at danske myndigheder uden at blinke giver tilladelse til at eksportere internetovervågningsudstyr til et land som Emiraterne,« siger Ole Hoff-Lund, organisationens danske talsmand.

»Myndighederne bør tage deres opgave langt mere alvorligt, når det gælder eksport af overvågning til lande, som helt systematisk anvender teknologi til at undertrykke advokater, journalister og menneskeretsforkæmpere,« siger siger Ole Hoff-Lund.

De Forenede Arabiske Emirater er en sammenslutning af syv fyrstendømmer, hvoraf Dubai og Abu Dhabi er de mest kendte. Ifølge Amnesty Internationals seneste årlige rapport om landet arresterer styret jævnligt kritikere, ligesom tortur og mishandling af fanger er »almindeligt«.

Landets love foreskriver hårde fængselsstraffe og i nogle tilfælde endda dødsstraf for folk, der spreder information, som eksempelvis »kan skade den nationale enhed« eller statens »ry«.

Læs også: Dansk firma i samarbejde med Saudi-Arabien om overvågning

En af dem, der har oplevet regimets hårde kurs over for kritikere på egen krop er den prisbelønnede menneskeretsaktivist Ahmed Mansoor.

Han har siddet otte måneder i fængsel for at starte en underskriftsindsamling for demokratiske reformer – en »fornærmelse« mod regeringen – og har forbud mod at forlade landet.

Desuden er han blevet overvåget med software fra et italiensk it-firma, har forskere fra University of Toronto konkluderet. På den baggrund er Ahmed Mansoor stærkt kritisk over for, at de danske myndigheder har tilladt BAE Systems at sælge overvågning til Emiraterne.

»Folk i Vesten tænker måske, at ’national sikkerhed og alvorlige forbrydelser’ må dække over forbrydelser, der virkelig truer statens sikkerhed, såsom et militærkup eller et terrorangreb,« siger Ahmed Mansoor med henvisning til ordlyden i dokumenterne fra Erhvervsstyrelsen.

»Men i virkeligheden bliver de termer i Emiraterne og andre steder i regionen primært brugt til at beskrive tankeforbrydelser såsom at sende et tweet, der kritiserer det politiske system, eller at udtrykke en holdning, der ikke stemmer overens med regeringens.«

Erhvervsinteresser

For at forhindre at europæisk teknologi bidrager til undertrykkelse, blev internetovervågning den 31. december 2014 omfattet af EU-regulering. Derfor kræver det nu en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen – at eksportere internetovervågning til lande uden for unionen.

Når myndighederne afgør, om der skal udstedes en tilladelse eller ej, skal de ifølge EU-reglerne inddrage »alle relevante hensyn« – herunder risikoen for, at produktet kan benyttes til undertrykkelse eller andre former for krænkelse af menneskerettighederne.

Læs også: ’Man må bare håbe, at det bliver brugt fornuftigt’

I sagen om salget til Emiraterne har Erhvervsstyrelsen ifølge kontorchef Torsten Andersen bedt Udenrigsministeriet vurdere, om der er en sådan risiko.

»Udenrigsministeriet finder ikke anledning til at udtale sig imod vedhæftede ansøgning,« lød det kortfattede svar ifølge Informations aktindsigt.

Det har ikke været muligt at få afklaret, hvilke oplysninger Udenrigsministeriet har lagt til grund for sin vurdering af sagen.

I en mail til Information undlader Udenrigsministeriet at besvare en række konkrete spørgsmål, men oplyser blot, at man har foretaget en »samlet vurdering« af »alle relevante hensyn, herunder hensynene til danske udenrigs-, sikkerheds-, eksport-, og værdi-politiske interesser« og på den baggrund ikke har fundet »anledning til at udtale sig imod ansøgningen om eksporttilladelse.«

Udenrigsministeriet tilføjer, at »Danmark følger situationen i De Forenede Arabiske Emirater, herunder menneskerettighedssituationen, der igennem EU løbende drøftes med landet.«

Hos Amnesty International møder Udenrigsministeriets håndtering af sagen hård kritik.

»Det er helt uforståeligt, at Udenrigsministeriet ikke nævner med et eneste ord, at Erhvervsstyrelsen skal være opmærksom på, at der er omfattende problemer med menneskerettighedskrænkelser i landet,« siger Ole Hoff-Lund.

»Når der kommer en ansøgning om salg af overvågning til et land, som er kendt for at bruge netop overvågningsteknologi til at undertrykke sin egen befolkning, så bør alle alarmklokker ringe.«

En vigtig handelspartner

Også Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet undrer sig over, at Udenrigsministeriet ikke havde nogen indvendinger mod salget.

»Ud fra en principiel menneskeretlig vinkel er det ikke specielt sobert, at Udenrigsministeriet siger god for det her. Men det er nok et eksempel på, at man lader det principielle vige til fordel for det mere praktiske: At Emiraterne er en vigtig handelspartner,« siger Helle Lykke Nielsen.

Ole Hoff-Lund mener, Udenrigsministeriets håndtering af sagen kan være et udslag af, at dansk udenrigspolitik er blevet mere erhvervsrettet.

»Danmarks nye udenrigspolitiske strategi handler jo langt mere om eksportinteresser og styrket samhandel end det, som vi i en ikke så fjern fortid var kendt for, nemlig at arbejde for ytringsfrihed og menneskerettigheder over hele verden,« siger han.

Ifølge Helle Lykke Nielsen er det imidlertid bare business as usual i dansk udenrigspolitik.

»Det er rigtigt, at retorikken har ændret sig. I Foghs tid omkring Muhammed-krisen blev der talt meget om ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det hører man ikke så meget mere. Men reelt har erhvervsinteresser hele tiden vejet meget tungt,« siger hun.

Made in Nørresundby

BAE Systems fra Nørresundby, der beskæftiger omkring 200 medarbejdere i Danmark, har også tidligere været sat i forbindelse med diktaturstater.

ETI, som firmaet hed, før det i 2011 blev opkøbt af den britiske våbengigant BAE Systems, har ifølge det amerikanske medie Bloomberg leveret overvågning til det tunesiske Ben Ali-regime forud for det arabiske forår.

Og tidligere i år kunne Information afdække, at ETI i lækkede dokumenter fra 2010 og 2011 optræder som »hovedentreprenør« og »systemintegrator« på en leverance af overvågningsudstyr til Saudi-Arabien.

Sagen med De Forenede Arabiske Emirater er dog den første, hvor det har kunnet påvises, at firmaet også efter at være blevet en del af BAE Systems – og efter de nye EU-regler trådte i kraft – sælger overvågning til en diktaturstat. Det sætter spørgsmål ved den forklaring, som virksomheden fremsatte i kølvandet på sagen om eksport til Tunesien.

I en mail til journalisten Mads Ellesøe, der har tilrettelagt en dokumentar om overvågningsindustrien på DR2, forsikrede en talsperson for BAE Systems i december 2013 om, at firmaet havde strammet op på de etiske retningslinjer.

»Siden vi overtog ETI i marts 2011 har vi forbedret dets processer og herunder introduceret BAE Systems’ adfærdskodeks og de tilhørende politikker om etisk adfærd, som nu er integreret i de processer, der styrer alle aspekter af dag-til-dag-forretningen,« lød det i mailen, som Information har set.

Læs også: Politistaternes forår

Talspersonen tilføjede desuden, at firmaet havde indført en »yderligere formel proces, styret gennem en forretningsadfærds-komité, som vurderer relevante muligheder på grundlag af ansvarlige handelsrisici, etiske overvejelser og risici for firmaets ry.«

Ole Hoff-Lund fra Amnesty mener, at firmaet nu har »et stort forklaringsproblem«.

»Et stykke hen ad vejen vil BAE Systems desværre kunne gemme sig bag, at de danske myndigheder har svigtet i den her sag. Men det lyder som om, de bør gennemgå deres etiske kodeks igen. Der er åbenlyst nogle processer, der er svigtet, når vi nu står med en sag, der er nærmest identisk med den fra Tunesien,« siger han.

I en mail til Information skriver en talsperson for BAE Systems, at firmaet af princip ikke kommenterer sager om kontrakter med specifikke lande eller kunder. Talsmanden tilføjer, at firmaet overholder lovgivningen i »alle relevante lande« samt BAE Systems’ egne principper for »ansvarlig handel«.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Forenede Arabiske Emiraters ambassade i Stockholm.